Fiskefrikadeller med klipfisk og spæk

Det er nogle meget fine deller – med den mest intense smag vi endnu har prøvet. Men det er ikke noget for folk, som kan kan lide fisk camoufleret i frikadeller. Kombinationen af fisk og syltetøj kendes fra de nordyske rødspætter med tyttebær. Det er overraskende dejligt. Det er en stor portion, mindst til 12, men enten kan man gøre portionen mindre, eller farsen kan fryses med held. Vi laver altid en stor portion, fordi opskriften er en anelse besværlig. Så er der dellefars til mange gange i fryseren.

Ingredienser

Se ingredienser

  • 1,2 kg mørksejfilet
  • 400 g salt- eller klipfisk
  • 400 g saltet flæsk – helst pancetta
  • 1 stort løg
  • 4-5 store skiver franskbrød
  • 4 æg
  • 2½ dl piskefløde
  • 6-9 dl mælk
  • 1 kvist timian
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk stort peber
Desuden:
  • Tranebærsyltetøj
  • Kartofler
  • Smør
  • Krydderurter
  • Kapers

Luk

Fremgangsmåde

  1. Læg klipfisken i blød i 2 dage, saltfisk kun 1 dag. Skift vandet hyppigt. Kog den op i rigeligt, koldt vand og lad den køle af. Pluf klipfisken fra benene og fjern al brusk, ben og skind.
  2. Kom de to slags fisk, flæsk, løg, krydderier og brød igennem kødhakkemaskinen.
  3. Rør farsen blød og luftig med æg, fløde og mælk. Man kan bruge en foodprocessor, men farsen bliver mindre grov af det. Det bedste er at køre løg, brød og flæsk sammen, til det er moset, men ikke helt. Tag det op. Dernæst køres fisken med slat, og så tilsætter man æg og mælk gradvist.
  4. Rør løg og flæsk i til sidst i en skål
  5. Steg frikadellerne i smør ved svag varme, til de er absolut gennemstegte og lækre brune udenpå.
  6. Server med trane- eller tyttebærsultetøj, en god kartoffel og en sauce af smør smeltet over varmen i kartoffelgryden, rørt med lidt af det varme kartoffelvand, lidt kapers, hakket kørvel, persille og basilikum.