Røget fiskefrikadeller

Denne gode fiskedelle er af engelsk oprindelse – med røget fisk i. De minder på grund af røgsmagen en del om jyske fiskefrikadeller med røget spæk, men har en mere flaget og meget hyggelig konsistens og en meget sprød overflade fra kartoflerne. Man kan lave dem af ren, røget fisk, eller i en blanding med rå fisk. Fisken skal være varmrøget  – som ørred, makrel eller stenbider. Opskriften er til 6 personer.

Ingredienser

Se ingredienser

  • 500 g melede kartofler
  • 250 g varmrøget fisk
  • 250 g rå, grovhakket fisk
  • 100 g rå rejer
  • 50 g smør
  • 1 bundt koriander og 1 bundt persille
  • Salt og peber
  • Lidt mel
  • Smør og olie til stegning

Luk

Fremgangsmåde

  1. Kog kartoflerne uden skræl og uden salt, til de er møre. Mos dem med smørret.
  2. Pil den røgede fisk fri for ben og skin
  3. Hak urterne
  4. Vend de to slags fisk og urterne i kartoffelmosen. Det skal ikke mases, bare blandes.
  5. Smag til med slat og peber.
  6. Stil farsen på køl, så at den kan samle sig i et par timer.
  7. Form til flade deller, vend i mel og steg dem sprøde i en blanding af varm olie og smør 3 min. på hver side

Korianderen kan erstattes med mere persille, frisk basilikum eller purløg.

Spils med rugbrød og varm kartoffelsalat.