Græskarsuppe

For dem, der endnu ikke har smagt græskarsuppe, så er den en helt igennem fantastisk suppe. Den har den mest vidunderlige farve og dejlig blød konsistens – mums! Den viste opskrift er ment som forret til cirka 6 personer, men græskarsuppe kan også sagtens være hovedret på en hverdag serveret med en skefuld cremefraiche og godt brød. Varier evt. smagen med thailandske krydderier, fx kokosmælk, ingefær og citrongræs.

Viste du, at græskarkerner er lækre som suppedrys til de fleste supper? Og det er nemt at lave dem. Du skal bare skylle kernerne og gnub dem tørre og fri for “kød” i et viskestykke. Rist dem herefter sprøde i olie på en pande. Drys med salt… de kan også sagtens bruges som snack.

Ingredienser

Se ingredienser

  • ½ kg græskarkød fx hokkaido
  • 1 stor bagekartoffel
  • 2 løg
  • 1 dl vindruekerneolie
  • 1 liter grønsagsbouillon
  • ½-1 rød chili
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • Salt og peber
  • 1 dl piskefløde
  • Evt. 1 dl kerner fra græskarret

Luk

Fremgangsmåde

  1. Skræl græskarret, og fjern kernerne (gem dem eventuelt)
  2. Skær græskarkødet i små tern
  3. Skræl kartoflen, og pil løget. Begge dele skæres i grove tern og svitses i olie i en tykbundet gryde
  4. Tilsæt bouillon og hakket chili, og lad det simre ca 30 minutter, til græskarkøddet er mørt
  5. Blend suppen til med spidskommen, salt og peber
  6. Rund af med fløden. Suppen kan evt. fortyndes med mælk eller bouillon