Kylling Cordon Bleu

Du har helt sikkert købt, eller fået serveret cordon bleu fra supermarkeder førhen, men sommetider er du blevet  slemt skuffet, da du ikke altid syntes, at de færdiglavede frosne cordon bleu’er, er noget specielt delikat måltid at servere for dig selv eller for familien. Men nu er der slet ingen grund til at blive skuffet længere, da du her får opskriften på, at lave cordon bleu fra bunden af.

De hjemmelavede smager også meget bedre, end dem man kan købe fra frost, så når du har prøvet denne opskrift bare én gang, er det helt sikkert slut med, at ty til supermarkeds færdiglavede, da du virkelig får en hel anden smag, med dem du selv laver.

Nedenfor finder du opskriften, og en fremgangsmåde til, hvordan de skal laves. Det er ikke særlig tidskrævende i forhold til hvor godt det smager, og opskriften er lige til at gå til. Denne opskrift er beregnet til 4 personer.

Ingredienser

Se ingredienser

  • 4 kyllingebrystfileter – De skal være uden skind og ben
  • 4 stykker godt skinke
  • 4 stykker emmetalerost
  • 1 æg
  • 6 spiseskefulde rasp
  • 3 spiseskefulde speltmel
  • 1 spiseskefuld olivenolie
  • Salt og peber efter smag

Luk

Fremgangsmåde

  1. Kyllingebrysterne krydres med salt og peber og lægges i en pose
  2. Kødet bankes helt fladt
  3. Der lægges nu et stykke skinke på hvert kyllingebryst, samt et stykke ost oven på
  4. Kyllingebrysterne foldes, så skinke og ost er indeni
  5. Nu skal der gøres klar til paneringen – Sæt 3 tallerkner frem, en med pisket æg, en anden med mel, og den tredje med rasp
  6. Kyllingebrysterne vendes nu forsigtigt i mel. Dernæst i æg og rasp
  7. Varm en pande op på middel varme, og hæld olien på
  8. Nu panden er helt varm, kommes kyllingebrysterne på
  9. De steges i cirka 6 minutter på hver side. – Indtil de er gyldne og blevet gennemstegt
  10. Til slut krydres de med salt og peber

Velbekomme!