Boller med gulerødder og squash

Disse lækre boller med gulerod og squash er både fedtfattige og fulde af fibre. De derfor perfekte til kuren eller til dig der går op i at holde dig sund samtidig med at du spiser noget, der smager godt. Og så er det en rigtig god måde at lokke børnene til at spise grøntsager på.

Ingredienser

  • 1 pk gær
  • Ca. 250 gram groft revne gulerod og squash (fx halvt af hver – ellers som man lyster)
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 0,5 dl cheasy A38
  • 3,5 dl lunkent vand
  • 145 gram knækkede hvedekerner
  • 2 dl havregryn
  • Ca. 200 gram fuldkornsmel, grahamsmel eller lign.
  • Ca. 480 gram hvedemel

Fremgangsmåde

  1. Hæld kogende vand over de hvedekernerne og lad det stå og trække i en time.
  2. Opløs gær i det lunkne vand
  3. Tilsæt olie, salt, sukker, gulerod/squash, yoghurt og de afdryppede hvedekerner
  4. Tilsæt havregryn og mel og ælt dejen godt (det er ok hvis dejen er lidt klistret))
  5. Sæt dejen til hævning i 45 min
  6. Form ca 20 boller og placer disse på en plade
  7. Bollerne hæver i ca. 30 min
  8. Bages ved 180 grader i ca. 15 min.