Kategori: Boller opskrift

  • Luftige scones

    Luftige scones

    Scones er generelt set rigtig lækre, men lige præcis de her scones er noget lidt ud over det sædvanlige. De er nemlig usædvanligt luftige, og samtidig har de en uovertruffen sødme, der gør dem meget velsmagende. Kan man lide scones, er der ingen tvivl om, at man er vild med dem her. Opskriften er nem at gå til, og så er resultatet altid henrykkende. Opskriften er til 6 scones.

    Ingredienser

    • 150g mel
    • 50 hel hvede, fine
    • 50g store havregryn
    • 30g nødder og frø (eks. valnødder, mandler, sesamfrø og solsikkekerner)
    • 20g rosiner
    • 20g bagepulver
    • 20g vaniljesukker
    • 20g sukker
    • 2 dl. kærnemælk
    • 10g flydende margarine

    Fremgangsmåde

    1. Bland alle de tørre ingredienser
    2. Tilsæt kærnemælk og margarine
    3. Fordel seks store klatter på en bageplade (klistrede klatter)
    4. Bages ved 225 grader i 10 minutter
  • Grove scones

    Grove scones

    Der er nu ikke noget som en lækker scone. Det er vist de færreste, der er i tvivl om det, men mange holder sig fra dem, fordi de er usunde. Her fås et sundere alternativ til den populære scone, der ikke alene er velsmagende, men er det uden at være syndig. Dette er opskriften på lækre, sunde scones, der er nemme at lave og super lækre.

    Ingredienser

    • 115g fuldkornsmel
    • 115g mel
    • 50g koldt smør
    • 1 spsk. sukker
    • 2 tsk. bagepulver
    • 1 dl. mælk

    Fremgangsmåde

    1. Hæld mel, bagepulver og sukker i en skål og tilsæt smør i tern
    2. Smuldr smørret i melet
    3. Tilføj mælken, der samler dejen, der bliver til en klump
    4. Rul dejen ud med en kagerulle, så den er cirka 1,5 cm tyk og benyt eventuelt et glas, når du deler dejen i et passende antal dele
    5. Bag dem i ovnen på en bageplade med bagepapir ved 225 grader i 10-15 minutter
  • Boller med kanel

    Boller med kanel

    Det behøver ikke at være udfordrende at kaste sig ud i en alternativ opskrift. Det skal der være både tid og plads til, så man fortsat kan udvide sit repertoire og blive dygtigere til at lave mad, men det behøver ikke nødvendigvis at være svært eller indviklet. Her er en opskrift på en lidt alternativ bolle, kanelbollen, der er nem at gå til; og så er man desuden garanteret et fantastisk resultat.

    Ingredienser

    • 4 1/2 dl. mælk
    • 6 spsk. smeltet margarine
    • 3 spsk. sukker
    • 50g gær
    • 2 æg
    • 600g mel
    • Kanel

    Fremgangsmåde

    1. Bland alle tørre ingredienser
    2. Smelt smørret og tilsæt mælken, indtil blandingen er lunken
    3. Hæld æggene i melblandingen og tilsæt det flydende
    4. Bland dejen
    5. Lad den hæve i cirka 1 time
    6. Del dejen i passende stykker og form stykkerne til små boller
    7. Tryk et hul i midten af hver bolle og lad dem hæve i 30 minutter
    8. Pensl bollerne med smeltet smør og drys med kanel og sukker (noget af smøret vil samle sig i hullet – det gør bare bollerne endnu bedre)
    9. Bag dem i cirka 10 min ved 200 grader

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne fantastiske side: http://anne-laila.blogspot.no/2011/11/enkle-kanelboller.html. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter – god fornøjelse!

  • Pita brød II

    Pita brød II

    Et lunt pitabrød fyldt med alverdens lækkerier er altid lækkert, og derfor skal der selvfølgelig også være et alternativ til de lidt kedelige versioner af selve pitabrødet, der kan købes i supermarkederne. Her får du opskriften på hjemmelavede pitabrød, der alt andet end nedgraderer den velkendte ret, fyldte pitabrød, hvad enten der er tale om vegetariske, fiske- eller almindelige kødfyldte pitabrød.

    Ingredienser

    • 4,5 ml. lunken vand
    • 25g gær
    • 1 spsk. olivenolie
    • 1/2 tsk. salt
    • 10-11 dl. mel

    Fremgangsmåde

    1. Opløs gær i lidt vand
    2. Når gæren er opløst, tilsættes det resterende vand, olie og salt
    3. Tilsæt derefter mel og ælt dejen i en foodprocessor, indtil den er glat og pæn
    4. Lad dejen hæve under plastikfolie i cirka 30 minutter
    5. Del dejen i 12-14 lige store dele og rul dem til boller
    6. Lad bollerne hæve et par minutter under plastikfolien i et yderligere et par minutter
    7. Pres bollerne flade og placer dem på et stykke bagepapir på en bageplade
    8. Lad pitabrødene hæve minimum 10 minutter, inden de sættes i ovnen på 250 grader i cirka 9-12 minutter
    9. Vær opmærksom – de må ikke blive brændt på toppen
    10. Lad dem køle af på en rist
  • Saftige boller

    Saftige boller

    Der findes mange forskellige variationer, når det kommer til helt almindelige boller bagt på hvedemel. Her er en af de mange afarter, der efterhånden findes, og denne er centreret omkring bollens saftighed, der får den til at skille sig ud fra mængden. Her er der tale om en velsmagende bolle, der er let at lave, og som samtidig er særdeles saftig. Perfekt til børnefødselsdag eller eftermiddagskaffe. Opskriften er på 12-15 boller afhængigt af størrelsen.

    Ingredienser

    • 25 g gær
    • 500g mel
    • 2,5 dl. mælk (25-30 grader)
    • 80g sukker
    • 1/2 tsk. stødt kardemomme
    • 1/8 tsk. salt
    • 2 små æg
    • 75g smør, skåret i tern
    • 100g rosiner (cirka)

    Fremgangsmåde

    1. Læg rosinerne i vand
    2. Varm mælken meget lidt (25-30 grader)
    3. Kom alle ingredienserne i undtagen smør og rosiner
    4. Ælt dejen (foodprocessor) i 10 minutter ved lav hastighed, indtil dejen er glat
    5. Tilsæt koldt smør i små tern – lidt ad gangen
    6. Ælt i yderligere 10 minutter
    7. Når smørret er æltet godt ind i dejen, hældes vandet fra rosinerne, der hurtigt æltes ind i dejen
    8. Anbring dejen i en egnet skål, så dejen kan stige for alvor
    9. Dæk med plastfolie og placer skålen et varmt sted
    10. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse (cirka en time)
    11. Del dejen i 15 små bolde eller 12 lidt større og rul dem ud
    12. Læg dem på bagepladen med bagepapir og dæk med plastfolie
    13. Lad bollerne hæve til dobbelt størrelse – 20-30 minutter
    14. Pensl bollerne med let pisket æg og placer dem hurtigt i ovnen
    15. Bag bollerne ved 200 grader i 12 minutter – indtil de får en pæn, gylden farve
  • Luftige boller

    Luftige boller

    Der findes et utal af forskellige opskrifter på helt almindelige boller, og når man begiver sig i kast med noget så simpelt, giver det god mening at gøre det ordentligt. Derfor bør man, hvis man står over for en større bolleproduktion, helt klart overveje netop denne opskrift, fordi der udover at være lagt fokus på smagen også fokuseres på konsistensen og den meget afgørende luftighed. Opskriften er til 50 boller.

    Ingredienser

    • 1 liter mælk
    • 300g sukker
    • 100g smør
    • 2 pakke gær
    • 2 æg
    • 1,5 kg hvedemel (cirka)
    • 1 tsk. bagepulver
    • 2-3 tsk. vaniljeekstrakt
    • 2 tsk. kardemomme

    Fremgangsmåde

    1. Bland kogende mælk, sukker og smør
    2. Lad det køle
    3. Tilsæt gær
    4. Tilsæt æg og alle de tørre ingredienser
    5. Del dejen i 50 lige store stykker og rul bollerne ud med det samme
    6. Læg dem på bagepapir på en bageplade og lad dem hæve i halvanden til to timer
    7. Pensl bollerne med et pisket æg, hvis du ønsker en glat overflade
    8. Bages i midten af ovnen ved 200 grader i cirka 10-15 minutter
  • Sunde nemme boller

    Sunde nemme boller

    Navnet på disse boller er faktisk sundere boller, da alt jo er relativt. Til disse boller er der dog tilføjet en vis grad af sundhed, der ikke har været at finde i majoriteten af de efterhånden talrige bolleopskrifter baseret på brugen af hvedemel, og det er derfor, at det helt klart kan anbefales at prøve kræfter med lige netop denne opskrift. Den er nem at gå til, og resultatet er altid velsmagende og sundt. Lige som det skal være!

    [widgets_on_pages id=square]

    Ingredienser og fremgangsmåde

    1. 200 gram margarine smeltes
    2. Bland 1 dl. appelsinjuice og en pakke kvark
    3. Tilsæt vand, indtil du har 7 dl væske
    4. Væsken hældes i den smeltede margarine og varmes op til 37 grader
    5. I en skål blandes 200g farin og 2 tsk. kardemomme
    6. Opløs 1 pakke gær i lidt af væsken og tilsæt det til resten af væsken
    7. Så tilsættes 1,6 liter speltmel, så dejen bliver forholdsvis fast
    8. Dejen overdækkes og placeres et varmt sted, indtil den når dobbelt størrelse
    9. Rulles til 32 boller, der sættes til hævning igen, inden de piskes med æg
    10. Bages ved 225 grader i 12 minutter
  • Pizzaboller

    Pizzaboller

    Kims chips har i en længere årrække benyttet sig af vendingen: når du er sulten for sjov, og lige præcis denne vending er vel meget passende, når det kommer til disse pizzaboller. Ikke fordi de er vildt usunde eller uegnede på nogen måder, men smagen er god, og så er det et perfekt mellemmåltid. Opskriften er til 18 forholdsvis store pizzaboller, der bare er lidt sjovere end så mange andre boller.

    Ingredienser

    Dej:

    • 1,2 kg mel (cirka)
    • 2 tsk. salt
    • 175g smeltet smør
    • 5 dl. mælk, opvarmet til cirka 37 grader
    • 2 dl. vand, opvarmet til cirka 37 grader
    • 75g gær

    Fyld:

    • Lidt olie til stegning
    • 1 løg (lille)
    • 4 fed hvidløg
    • 300g hakkekød
    • 140g tomatpure
    • 1,5 ml. vand
    • 1 dåse hakkede tomater
    • 2 tsk. basilikum, tørret
    • 2 tsk. oregano, tørret
    • 1 tsk. chilisauce, stærk
    • 2 tsk. cilisaus – sur/sødsovs
    • Salt
    • Peber
    • Sukker
    • 250g blandet revet ost (cheddar, mozzarella osv.)

    Fremgangsmåde

    1. Smelt smørret
    2. Tilsæt gær
    3. Bland smør og mel
    4. Tilsæt resten af ingredienserne
    5. Dejen skal være klistret; når den er det, skal den hæve i en god times tid
    6. Del dejen i 18 og form dem, så der kan ligge fyld på toppen
    7. Hak løg og hvidløg og svits dem et par minutter på en varm pande
    8. Tilføj kødet, og når det er brunet kan du tilsætte alt undtagen ost, salt, peber og sukker
    9. Lad det stå og smag det så til med salt, peber og sukker
    10. Lad det simre igen
    11. Hæld fyldet på bollerne og drys med ost, inden bollerne sættes i ovnen i cirka 12 minutter ved 225 grader
  • Nemme boller II

    Nemme boller II

    Det her er muligvis opskriften på verdens bedste og nemmeste boller, der kombinerer en fantastisk konsistens med boldens milde, elskede og velkendte smag. De er nemme at lave, og så er resultatet altid uovertruffet. Opskriften er på i alt 50 velsmagende boller.

    Ingredienser

    • 1 liter mælk
    • 300g smør
    • 250g flormelis
    • 100g gær
    • 1/2 tsk. kardemomme (valgfrit)
    • Cirka 1,5 kg hvedemel
    • 1 pisket æg til glasur

    Fremgangsmåde

    1. Hæld mælk og smør i en stor gryde og varm den, til den er cirka 40 grader varm Mens det varmes op, tilsættes pulveriseret sukker
    2. Rør godt
    3. Lad det køle af, til blandingen når de 37 grader, og tilsæt gær
    4. Hæld halvdelen af melet i en skål
    5. Hæld væsken over melet og begynd at blande ved lav hastighed – håndmizer
    6. Tilsæt mere og mere mel, indtil du har en glat og fin dej
    7. Øg hastigheden på mixeren og juster, hvis nødvendigt, med mere mel
    8. Ælt dejen i mindst 5 minutter¨
    9. Dæk skålen og lad den hæve i 1 time, eller til dejen har nået dobbelt størrelse
    10. Brug kun lidt mel, når dejen lægges ud på en bord og deles i 50 stykker
    11. Placer bollerne på en bageplade og lad dem hæve i cirka 30 minutter
    12. Forvarm ovnen til 230 grader
    13. Pisk æg og pensl bollerne inden bagning
    14. Bag bollerne midt i ovnen ved 10-12 minutter
  • Boller med vaniljecreme

    Boller med vaniljecreme

    Nogle gange er der bare ikke tid og overskud til det helt store gastronomiske arrangement, andre gange er der bare ikke brug for det. Derfor får du her opskriften på lette og velsmagende vaniljeboller, der gør sig godt i de fleste sammenhænge, men er indbegrebet af adjektiver enkle og simple. Opskriften er til 20 dejlige boller.

    Ingredienser

    • 100g smør
    • 1 ½ dl. mælk
    • 1 ½ dl. vand
    • 50g gær
    • 1 tsk. kardemomme
    • 1 dl. sukker
    • 1 liter mel

    Fremgangsmåde

    1. Smelt smør og tilsæt mælk og vand
    2. Tilsæt gær, når blandingen er 37 grader varm
    3. Tilsæt salt og kardemomme
    4. Tilsæt mel og rør det hele godt sammen
    5. Lad dejen hæve, til den er dobbelt så stor – cirka 1 time
    6. Rul dejen ud og skær den i crika 20 lige store stykker
    7. Put en klat vaniljecreme i midten af hver ”pandekager”
    8. Fold dejen sammen, så vaniljecremen ikke løber ud og form 20 boller
    9. Placer bollerne på en bageplade med bagepapir
    10. Lad bollerne hæve under et klæde i 30 minutter
    11. Bages ved 225 grader i 10-15 minutter
    12. Afkøl på bagerist
    13. Drys flormelis over bollerne og server dem så