Kategori: Alle muffins opskrifter

MUFFINS uanset om det drejer sig om chokolade-, banan-, blåbær-, citron-, vanilje-, bailey-, kirsebær-, oreo- og browniemuffins er utrolig populære og variationsmulighederne er mange. Såvel store som så elsker muffins: de er perfekte både hjemme og på tur, og de vækker lykke både til klassens time og på arbejdet.

Det kræver ikke meget udstyr at lave muffins, men de følgende ting kan vise sig nyttige.

Silikoneforme er både sikre og enkle i brug. Silikonens fleksibilitet gør det nemt at få kagerne ud, og de kan stilles direkte på en bageplade uden at blive sat i en særlig muffinsform. De kan genbruges og tåler både opvaskemaskine og ovn. De bliver ikke varme, tager ikke smag eller smitter af på kagerne, og de kan stables, så de ikke fylder meget i køkkenskabet. Efter brug skal de vaskes og tørres grundigt, før de stilles til side.

Bageforme/kageplader med rum er især gode som støtte, når man bager med parpirforme. Fås både med og uden slip-let-belægning.

Papirforme Hvis man vil eksperimentere med størrelsen på kagerne, kan man købe papirforme, der varier i størrelse fra bittesmå mini- til kæmpestore muffins. Man kan bruge hvilken som helst størrelse, man ønsker, selvom man naturligvis skal huske at tilpasse bagetiden og være opmærksom på, at der i så fald kommer flere eller færre muffins ud af opskriften.

Kageopsatser Uanset om man skal holde fødselsdag eller servere kage til en anden festlig lejlighed, ser det fantastisk ud at stable muffins op på et kagefad i flere lag. Se efter opsatser i specialforretninger eller her på internettet. Der findes mange forskellige design.

Nogle enkle teknikker I modsætning til større kager, der har tendens til at synke sammen i midten eller blive bagt for meget eller for lidt, er der ikke meget, der kan gå galt, når man laver muffins.

Påfyldning Det nemmeste er at fordele dejen med en ske. Hvis dejen er tyk, kan man bruge en ekstra ske til at skille dejen fra skeen. Det vigtigste er ikke at fylde for meget dej i formene, de dejen i så fald hæver op og ”flyder uden på”. Formene skal aldrig fyldes mere en to tredjedele op, når det gælder muffins.

Bagning Når slutningen af bagetiden nærmer sig, åbner man forsigtigt ovnen og rører ved en af kagernes overside. Kagen bør være hævet op, og overfladen skal føles blød, men stadig fast. Pas på, at kagerne ikke får for meget, så de bliver tørre.

Pynt Muffins kan pyntes med glasur, smeltet chokolade, icing, krymmel og figurer efter lyst og fantasi. Børnene vil elske at pynte kager, specielt hvis de har et udvalg af krymmel, dekorationsglasurer og figurer til deres rådighed. Vanilje-icing kan farves med mosede bær, koncentreret saft eller dekorationsfarve.

Opbevaring Kagerne skal helst serveres friskbagte, men kan holde sig i en lufttæt beholder i et par dage. Skal de gemmes mere end et par dage, er det bedst at fryse dem ned.

Ingredienser De fleste muffins består af 4 basisingredienser: fedtstof, sukker, æg og mel. Andre ingredienser, fx chokolade, nødder og tørret frugt, tilsættes ofte.

Smør og fedtstoffer Det er bedst at bruge usaltet smør til muffins, for det giver en dejlig, fyldig smag. Til nogle deje anvendes koldt, fast smør, der skæres i stykker og kommes i, til andre skal smørret være blødt, når det røres i – det gøres nemmest ved at tage det ud af køleskabet en rum tid, inden det skal bruges – og til atter andre deje skal smørret smeltes, inden det tilsættes. Her er det en god ide at skære det i stykker, inden det forsigtigt smeltes. Margarine, stegefedt og mildt smagende vegetabilske olier kan indimellem erstatte smør og er gode alternativer for mennesker, der ikke tåler måleprodukter. Hvis ikke er andet er angivet, bør smør og flødeost altid blødgøres, inden det tilsættes dejen.

Sukker og andre sødemidler Der findes mange forskellige slags sukker, som hver især tilfører muffins sin ganske særlige smag og konsistens. Raffineret hvidt sukker giver sødme, mens brunt sukker også giver smag og farve. Alle former for brunt sukker skal trykkes lidt ned (pakkes) i målebægret, så der ikke opstår lufthuller mellem store klumper. Sukkerets konsistens vil også få betydning for kagen.

Mel og erstatninger for mel I de fleste opskrifter bruges mel og et hævemiddel. Indimellem anvendes fuldkornsmel, men det giver kager, der er tungere og har en grovere struktur. Hvedemel blandet med en anden slags mel bruges oftere – det kan være majs-, havre- eller fx rismel. Malede nødder kan erstatte mel. Det er særligt brugt i opskrifter på glutenfri muffins.

Æg Æg giver smag til muffins og hjælper med at binde ingredienserne sammen. Det bedste resultat opnås, når æggene har stuetemperatur. Æggehvider piskes stive i en ren skål uden spor af fedtstoffer. Hvis ikke andet er nævnt, bør æg altid piskes let, inden de tilsættes dejen.

Andre ingredienser og smagstilsætninger Tørrede frugter, nødder og frø er populære tilsætninger til muffinsdej. Tørrede frugter giver en naturlig sødme, og sukker mængden kan derfor ofte reduceres. Forskellige slags tørrede frugter kan tit erstatte hinanden. Friske frugter som bananer, æbler, ananas og bær kan også foldes i dejen. Chokolade er en anden populær ingrediens, der både kan give dejen smag , binde den sammen og være pynt på de færdige kager.

Så derfor – kan du, som os, også rigtig godt lide muffins? Så er du kommet det helt rigtige sted hen. Vores hjemmeside er nemlig dedikeret til denne lille fantastiske lækkerbisken. Vi har været igennem masser af nye og gamle opskriftssamlinger i jagten på de absolut bedste muffins opskrifter og dem kan du nu se her – rigtig god fornøjelse!

Oskars Spisekammer

Har du fødevareallergi? Så kan du på vores side også finde forskellige opskrifter som er tilpasset dig med allergi. Vi er nemlig inspireret af Oskars Spisekammer som var en webshop, der eksisterede for nogle år siden. De havde en en vision om at forbedre og forenkle mulighederne for dig med fødevareallergi. Dét synes vi er et rigtig godt formål. Tilbage da de eksisterede havde de et rigt udvalg af produkter til allergiker og de bragte faktisk selv varerne ud i Nordsjælland, København og Roskilde. Oskars Spisekammer havde også en stor viden om allergi, cøliaki og overfølsomhed som vi desværre ikke på nogen måde kan erstatte. Men vi håber meget, at du vil synes om vores muffins beregnet til dig med allergi. Velbekommen.

  • Vaniljemuffins med nutellafyld

    Vaniljemuffins med nutellafyld

    Det er de færreste, der kan sige nej til vaniljemuffins, men når de fyldes med vanilje, er det både mådehold og karakterstyrke, der sættes på prøve. Det er stort set umuligt at sige nej til disse lækre muffins. Opskriften er på 12 muffins.

    Ingredienser

    • 100g smør
    • 3/4 dl. mælk
    • 1½ dl rørsukker
    • 2 æg
    • 1 tsk. bagepulver
    • 1 ½ spsk. kartoffelmel
    • 1 tsk. vanilje – ægte vanilje
    • 2 ½ dl mel
    • Nutella (ca. 100 gram)

    Fremgangsmåde

    1. Smelt smørret og tilsæt mælken
    2. Lad mælkeblandingen blive lunken
    3. Pisk æg og sukker lidt fluffy
    4. Bland de tørre ingredienser og hæld forsigtigt mælkeblandingen i æggemassen
    5. Hæld dejen til 1/3 af papirformene og derefter tilføj en teskefuld Nutella
    6. Dæk Nutellaen, så der er dej til 2/3 af papirformene
    7. Bag muffins i ovnen ved 225 grader i cirka 12 minutter

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://jexxicaa.blogg.se/2011/april/muffins.html. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.

  • Amerikanske muffins med ribs og chokolade

    Amerikanske muffins med ribs og chokolade

    Det kommer til os alle engang i mellem, det der med at have lyst til noget læk-kert, noget lidt eksklusivt og noget, der på mange måder er lidt ud over det sædvanlige. Med denne opskrift på 7-8 muffins kan du for alvor forkæle dig selv.

    Ingredienser

    • 4 dl. mel
    • 4 tsk. bagepulver
    • 2 tsk. vaniljesukker
    • 0,5 tsk. havsalt medium
    • 2 dl sukker
    • 1 æg
    • 3 dl mælk
    • 100 g smeltet margarine eller smør (kan erstattes med 1 ml rapsolie)
    • 100 g mørk chokolade, hakket
    • 2 dl ribs blandet med 1 spsk. melis

    Fremgangsmåde

    1. Forvarm ovnen til 200 grader.
    2. Bland alle tørre ingredienser og den hakkede chokolade.
    3. Pisk æg, mælk, margarine eller olie.
    4. Tilsæt de tørre ingredienser og bland så hurtigt som muligt.
    5. Hæld dejen i muffinformene. Omkring 3/4 af formen fyldes.
    6. Bages i cirka 20 minutter.

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://fikaerica.blogspot.se/2011/08/amerikanska-muffins-med-vinbar-choklad.html. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.

  • Børnemuffins

    Børnemuffins

    Her er en opskrift på festlige muffins, der er perfekte til en børnefødselsdag, men også går an på en farverig mandag, tirsdag, onsdag eller torsdag. Opskriften er til 12 store muffins.

    Ingredienser

    • 125 gram smør
    • 2 dl sukker
    • 2 æg
    • 1 dl mælk
    • ½ dl fløde
    • 4 1/2 dl mel
    • 2 tsk. bagepulver
    • 2 moste bananer

    Glasur:

    • 75g blødt smør
    • 2 spsk. kakao
    • 2 spsk. varmt vand
    • 3-3½ dl flormelis

    + farvestrålende slik fx M&Ms

    Fremgangsmåde

    1. Bland smør og sukker
    2. Tilsæt herefter æggene – et ad gang
    3. Tilføj de resterende ingredienser og fordel dejen i store muffinsforme (fyld dem kun halvt)
    4. Bages ved 175 grader i cirka 20 minutter

    Glasur:

    1. Bland chokoladepulver med det varme vand og tilsæ smør og flormelis, indtil massen er glat
    2. Hæld glasuren udover de afkølede muffins
    3. Pynt med farvestrålende slik

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://sotasaker.com/barnkalasmuffins/. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.

  • Blåbærmuffins

    Blåbærmuffins

    Leder man efter noget til den søde tand, der ikke nødvendigvis feder for meget, så behøver man ikke lede længere. Her er en opskrift på forholdsvis sunde blå-bærmuffins, der også er lækre og lette at lave.

    Ingredienser

    • 5 æg
    • 1,5 dl kokos mel
    • 0,5 dl pofiber
    • 100g smeltet smør
    • 2 dl fløde
    • 3 spsk. Sukrin
    • 1/2 tsk. Stevia
    • 1 spsk. Fiberhusk
    • 2 tsk. bagepulver
    • 1 tsk. vanilje
    • 1/2 citron (saft)
    • 1 1/2 dlfrosne blåbær

    Fremgangsmåde

    1. Forvarm ovnen til 175 grader (varmluft)
    2. Pisk æg, Sukrin og stevia
    3. Bland smør, fløde og citronsaft
    4. Bland de tørre ingredienser og pisk det i æggemassen, så det bare blandes
    5. Bland hurtigt i blåbær og derefter dejen i muffinforme
    6. Bages i cirka 12 minutter

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://rosachoklad.blogspot.se/2011/10/blabarsmuffins-lchf.html. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.

  • Chokolade muffins med appelsinkrokant

    Chokolade muffins med appelsinkrokant

    Appelsin og chokolade passer bare helt perfekt sammen. Så hvorfor ikke sætte dem sammen i en muffinsopskrift? Det har vi gjort her med et helt igennem fantastisk resultat. Du får cirka 12 muffins ud af denne opskrift.

    Ingredienser

    • 3 æg
    • 2 ½ dl sukker
    • 1 tsk vanillesukker
    • 50 smør
    • 1 dl creme fraiche
    • 3 ½ dl mel
    • 2 tsk bagepulver
    • 4 spsk kakao
    • 100g chokolade med appelsinkrokant

    Fremgangsmåde

    1. Pisk æg, sukker og vaniljesukker, indtil massen er hvid og meget “fluffy”
    2. Smelt smørret, tilsæt creme fraiche og bland det i med æggemassen
    3. Bland mel, bagepulver og kakao og vend det forsigtigt ind i dejen
    4. Smelt chokoladen i et vandbad og hæld den i dejen og rør rundt
    5. Fordel dejen i 12 muffinsforme
    6. Bag den i midten af ​​ovnen i ca 15 minutter ved 175 grader

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://anjasmat.matprat.no/2011/10/27/grove-amerikanske-pannekaker/. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.

  • Snickers muffins

    Snickers muffins

    Hvis du er til Snickers og peanuts, så er denne opskrift ikke til at komme udenom. Du kan evt. udelade “karamel glasuren” – det er stadigvæk en fantastisk muffinsopskrift! Du får 12 muffins ud af denne opskrift

    Ingredienser

    • 100 g mørk madlavningschokolade
    • 170 g smør
    • 3 dl sukker
    • 3 æg
    • 1 tsk vaniljesukker
    • 2,5 dl mel
    • 2 Snickers chokoladebare
    • 12 stk flødekarameller
    • 1 spsk fløde
    • En håndfuld saltede peanuts

    Fremgangsmåde

    1. Forvarm ovnen til 180 grader
    2. Del snickers-barene i 12 stykker og læg dem i fryseren i 15 minutter
    3. Smelt smørret og hæld chokoladen skæret i mindre stykker i smørret
    4. Rør rundt indtil chokoladen er smeltet og hæld derefter op i en skål
    5. Tilsæt sukker og rør godt
    6. Tilsæt vanillesukker og æg og rør godt igen
    7. Tilsæt mel lidt ad gangen og rør godt imellem
    8. Hæld dejen i muffinsforme cirka 3/4 fulde
    9. Tage snickers chokoladen ud fra ryseren og skub et stykke ned i hver muffin
    10. Bages dem midten i ​​ovnen i ca. 15 minutter
    11. Tag dem ud af ovnen og sæt dem på en rist til de er helt afkølet
    12. Læg karamellerne i en lille skål og hæld fløden over
    13. Sæt skålen i mikrobølgeovnen indtil karamellerne er smeltet og blev flydende (rør rundt et par gange undervejs)
    14. Når karamellerne er blandet helt sammen med fløden tilsæt peanuts og hæld blandingen over de bagte muffins
  • Chokolade muffins med After Eight

    Chokolade muffins med After Eight

    Kan du også godt lide pebermynte smagen ved After Eight? Hvorfor ikke lave nogle muffins med den smag? I denne opskrift skal du lægge én After Eight i hver muffin og resultatet er selvfølgelig fantastisk! Du får cirka 12 stk. ud af denne opskrift.

    Ingredienser

    • 100 gram smør
    • 100 g mørk chokolade
    • 1,5 dl sukker
    • 3 æg
    • 1,5 dl hvedemel
    • 1,5 tsk bagepulver
    • 1/2 dl kakao
    • 12 stk. After Eight

    Fremgangsmåde

    1. Start med at forvarme ovnen til 180 grader
    2. Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt sammen med smørret i et vandbad
    3. Tag skålen op af vandbadet når al chokoladen og smørret er smeltet
    4. Tilsæt æggene og pisk godt
    5. Tilsæt sukker og pisk godt igen
    6. Bland mel, kakao og bagepulver sammen i en anden skål og hæld det sammen med de våde ingredienser
    7. Bland godt
    8. Sæt 12 muffinsforme på en bageplade
    9. Hæld cirka én spsk dej i hver form
    10. Læg en After Eight ovenpå
    11. Og afslut igen med én spsk dej, så After Eight’en bliver lukket inde
    12. Sæt dem i ovnen på midterste rille og bag dem i cirka 20 minutter
  • Chokolade cheesecake muffins

    Chokolade cheesecake muffins

    Bare navnet siger det hele – hvad kunne være bedre end chokolade muffins og cheesecake sammen? Disse muffins smager virkelig godt!

    Ingredienser

    • 3,5 dl mel
    • 1 tsk bagepulver
    • ½ tsk natron
    • 1 knivspids salt
    • 125 gram smør
    • 2,5 dl sukker
    • 2 æg
    • 1 tsk vanillesukker
    • 1,5 dl mælk
    • 1,3 dl kakao
    • 150 gram 70% mørk chokolade

    Cheesecake ingredienser

    • 300 g philadelphia ost
    • 1 æg
    • 1 tsk vanillesukker
    • 1 dl sukker

    Fremgangsmåde

    1. Begynd med at tænde ovnen på 175 grader
    2. Derefter går du igang med chokoladedelen
    3. Start med at piske smør og sukker sammen og tilsæt derefter ét æg ad gangen og pisk godt mellem hver
    4. I en anden skål bland alle de tørre ingredienser mel, bagepulver, bagepulver, salt og kakao sammen
    5. Hæld mælk og vanillesukker i smørblandingen
    6. Hæld nu de tørre ingredienser over i smørblandingen og bland godt rundt indtil du har en jævn og luftig dej
    7. Hak chokoladen i passende størrelser og hæld dem i dejen og rør rundt
    8. Sæt chokoladedejen i køleskabet, mens du gør det cheesecake-delen klar
    9. Have philadelpia osten i en blender og kørt på medium hastighed, indtil den bliver bløde,
    10. Tilsæt nu æg, sukker og vanillesukker og rør videre indtil du har en jævn masse
    11. Sæt nu cirka 20 muffins forme i en muffinsbakke eller på en bageplade og fyld dem med cirka 3/4 chokoladedej og fyld den sidste 1/4 med cheesecake. Du kan prøve at eksperimentere med forholdet mellem de to og om cheesecaken kun skal være foroven eller om chokoladen og cheesecaken skal ligge side om side
    12. Sæt de fyldte muffins midt i ovnen og bag i cirka 20 minutter
  • Brownie muffins II

    Brownie muffins II

    Vi har allerede én opskrift på brownie muffins, men i den indgår kaffe og hvis du ikke lige er fan af kaffe, så er her en lækker opskrift til dig.

    Ingredienser

    • 500 g sukker
    • 4 æg
    • 3 tsk vanillesukker
    • 1/2 tsk salt
    • 6 spsk kakao
    • 3 dl mel
    • 200 g smeltet smør

    Fremgangsmåde

    1. Start med at tænde ovnen på 175 grader
    2. Pisk nu sukker og æg sammen til æggesnaps
    3. Sigt nu alle de tørre ingredienser i sukker/æggemassen og bland sammen indtil du har en pæn ensartet dej
    4. Placér cirka 20 muffinsforme på en bageplade og fyld dem 3/4 op
    5. Sæt dem i ovnen på den nederst rille og bag dem i cirka 40-50 minutter
  • Muffins med hvid chokoladestykker

    Muffins med hvid chokoladestykker

    Hvis du er til hvidchokolade, så kan du ikke komme uden om disse lækre muffins. Rigtig god fornøjelse!

    Ingredienser

    • 125 g smør ved stuetemperatur
    • 170 g sukker
    • 2 æg
    • 1 tsk vanillesukker
    • 250 g mel
    • 2 tsk bagepulver
    • 1 1/4 dl kærnemælk
    • 200 g hvid chokolade

    Fremgangsmåde

    1. Pisk smør og sukker indtil det bliver en hvid og fluffy masse
    2. Tilføj ét æg ad gangen og pisk godt efter hvert æg
    3. Tilsæt kærnemælk og sigt derefter mel, vanillesukker og bagepulver i
    4. Skær den hvide chokolade i store eller små stykker (afhængig hvad du er mest til) og hæld dem i dejen
    5. Fordelen dejen i cirka 20 muffinsforme 3/4 fyldte og bag dem ved 180 grader indtil de får lidt farve på toppen. Ca 15 min