Cremet svampesuppe

Svampe er en dejlig efterårs-spise og de kan faktisk også blive helt fantastiske i en suppe. Denne svampesuppe bliver dejligt cremet fordi der skal tilsættes madlavningsfløde – mums! Hvis du har mod på at eksperimentere lidt, så kan du lave suppen med andre svampe, prøv fx med en blanding af shiitake og champignon. Hvis du vil give suppen et ekstra pift, så dryp lidt citronsaft over hver portion lige inden servering. Denne opskrift er til 2 personer.

Ingredienser

Se ingredienser

  • 200 g østershatte
  • 2 skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 25 g smør
  • 1 dl hvidvin
  • 6 dl hønsebouillon
  • 2½ dl madlavningsfløde
  • ½ glas hakkede soltørrede tomater i krydderolie
  • 2 spsk friske timianblade
  • Salt og friskkværnet peber

Luk

Fremgangsmåde

  1. Rens østershatene, og skær evt. den nederste, lidt hårde fod af
  2. Riv dem i grove stykker
  3. Pil skalotteløg og hvidløg, og hak dem fint
  4. Varm smørret op i en stor gryde, og steg løgene i 1 minut ved svag varme. De må ikke blive brændte
  5. Tilsæt østershattene, og lad dem stege med i 2 minutter
  6. Hæld hvidvin ved, og lad den koge lidt ind
  7. Tilsæt hønsebouillon, fløde og afdryppede, soltørrede tomater
  8. Bland timianbladene i suppen (gem lidt til pynt)
  9. Lad suppen koge op, skru derefter ned på halvt blus, og lad suppen koge færdig i 15 minutter
  10. Smag suppen til med salt og friskkværnet peber, og pynt med timianblade

 

No Responses