Blog

  • Enkle hvedeboller

    Enkle hvedeboller

    De fleste har vel en nostalgisk eller lettere romantisk forestilling om et glas varm kakao og nybagte boller på en kold regnvejrsdag. Her får du opskriften på superenkle hvedeboller, der er nemme at lave og kan være et led i at udleve netop denne drøm. Ingredienserne er få og resultatet rigtig godt. Det er bare med at komme i gang, også selvom det ikke regner. Boller kan man altid servere. Opskriften er til 16 velsmagende hvedeboller.

    Ingredienser

    • 1 pakke gær
    • 5 dl. mælk
    • 100g margarine
    • 200g sukker
    • 1 kg mel (cirka)

    Fremgangsmåde

    1. Bland mel, sukker og gær
    2. Smelt margarinen
    3. Varm mælken, så det er lunkent og bland det med smørret
    4. Hæld mælke- og smørblandingen i melet, mens du blander
    5. Ælt dejen i 5 minutter
    6. Lad den hæve i 45 minutter
    7. Ælt dejen godt, når den er færdig med at hæve og del den i 16 lige store stykker
    8. Rul kugler uden at ælte dejen for meget
    9. Lad bollerne hæve i minimum 30 minutter
    10. Forvarm ovnen til 210 grader
    11. Pensl bollerne med æg eller smør og bag dem i cirka 12-15 minutter
  • Rosinboller

    Rosinboller

    Rosinens sødme er et perfekt akkompagnement til den diskrete, men populære smag af hvede, der optræder hos den velkendte thebolle. Her er opskriften på en rosinbolle, der kan nydes til kaffen, og som har en fin, sødlig smag, der bestemt ikke skal underkendes. Opskriften er nem at lave, og man er garanteret et herligt resultat.

    Ingredienser

    • 10 dl. mel
    • 1 dl. sukker
    • 100g smeltet smør
    • 3,5 dl. mælk
    • 1 æg
    • 50g gær
    • Rosiner

    Fremgangsmåde

    1. Start med at hælde halvdelen af melet, sukkeret og ægget i en skål
    2. Smelt smørret
    3. Tilsæt mælken og lad det blive lunkent
    4. Tilsæt mælkeblandingen til mel, sukker og æg og brug en mixer
    5. Tilsæt så rosiner (du bestemmer selv hvor mange)
    6. Tilsæt så gradvist det resterende mel, indtil dejen er glat
    7. Derefter sættes dejen til hæve i 40-50 minutter, indtil den har dobbelt størrelse
    8. Rul dejen til boller og lad dem hæve yderligere, til de igen når dobbelt størrelse
    9. Forvarm ovnen til 250 grader og sæt dem i ovnen i 8-10 minutter
  • Müsliboller II

    Müsliboller II

    Boller behøver ikke nødvendigvis at være bagt udelukkende på hvedemel. De kan faktisk godt være forholdsvis sunde og velsmagende på samme tid. Det er denne opskrift et bevis på. Her får du en opskrift, der kombinerer velsmag med sundhed. Denne kombination er udlevet i en super lækker müslibolle, der er nem at lave.

    Ingredienser

    • 3 1/2 dl. vand
    • 25g gær
    • 300g mel
    • 100g havregryn
    • 100g hvede, groft
    • 50g solsikkefrø
    • 10g havsalt
    • 50g hakkede valnødder
    • 50g hakkede abrikoser
    • 50g rosiner

    Fremgangsmåde

    1. Bland gæren i 3 dl. vand
    2. Hak abrikoser og valnødder
    3. Hæld mel, havre, solsikkefrø, salt, abrikoser, rosiner og valnødder i en skål
    4. Tilsæt gær
    5. Ælt dejen godt og tilsæt det resterende vand
    6. Lad dejen hæve i 1 time
    7. Put noget mel på en overflade og ælt dejen med hænderne
    8. Rul dejen til en pølse, del den i lige store stykker alt afhængigt af bollernes størrelse
    9. Rul klumper til boller og placer dem på en bageplade med bagepapir
    10. Lad dem hvile i 20 minutter
    11. Pensl med vand eller æg og drys evt. solsikkefrø på toppen
    12. Bages midt i ovnen ved 220 grader i 10-15 minutter
  • Tomatsuppe – Mexicostyle

    Tomatsuppe – Mexicostyle

    Tomatsuppen er en klassikere, men den helt rene smag af tomat kan godt blive lidt kedelig i længden. Den mexicanske version derimod har lidt mere bid og optimerer den i forvejen meget lækre suppe. Du får her opskriften på en udsøgt og appetitvækkende suppe, der er nem at lave og er en stensikker vinder hver gang.

    Ingredienser

    [show_more more=”Se ingredienser” less=”Luk”]

    • 2 fed hvidløg
    • 1 løg (stort)
    • 1 tsk. olivenolie eller kokosolie
    • 4-500 g hakkede tomater (dåse eller karton)
    • 9 ml. vand
    • 2 spsk. bouillon
    • 2,5 ml. tomatjuice
    • 1/2 spsk. spidskommen
    • 1/4 spsk. chilipulver
    • 1/2 tsk. cayennepeber

    [/show_more]

    Fremgangsmåde

    1. Skræl og hak hvidløg og løg
    2. Steg løg blanke med olie i en gryde
    3. Tilsæt de øvrige ingredienser
    4. Lad suppen koge, så længe det kan lade sig gøre (2-5 timer)
    5. Jo længere, jo bedre
    6. Skal suppen være glat, brug en stavblender

    Kan serveres med:
    4-500g oksekød, stegt/brunet
    Taco chips
    Salte akacier
    Hårdkogt æg
    Majskorn
    Ostesovs

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne fantastiske side: http://magefolelsen.blogspot.no/2012/04/meksikansk-tomatsuppe.html. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter – god fornøjelse!

  • Fiskesuppe

    Fiskesuppe

    Der er nu ikke noget som en dejlig, varm suppe på en kølig efterårsdag, en iskold og bidende vinterdag eller som en let og sommerligt inspireret ret på en helt almindelig forårs- eller sommerdag. Suppens gode smag sørger for, at den er anvendelig alle årets dage, og den gode fiskesmag, der virkelig er fremhævet i denne, kommer virkelig til sin ret. Derfor kan netop denne opskrift virkelig anbefales.

    Ingredienser

    [show_more more=”Se ingredienser” less=”Luk”]

    • 1 rød peberfrugt
    • 1 grøn peberfrugt
    • 1 porre
    • 1-2 fed hvidløg
    • 2 tsk. karry
    • 3 dl. fløde
    • 2 dl. cider
    • 1 dåse hakkede tomater på dåse
    • 1 terning fiskebouillon
    • 1/2 tsk. timian
    • 1/2 tsk. estragon
    • Salt og peber
    • Smør til stegning
    • 400-600 gram renset fisk i stykker

    [/show_more]

    Fremgangsmåde

    1. Skær peberfrugter og porrer i strimler
    2. Steg i en gryde med hvidløg og karry
    3. Fortynd med cider, fløde og tomater (de hakkede tomater kan blendes)
    4. Smuldr fiskebouillon og smag suppen til
    5. Giv det mindst 20-30 minutter til at stå og simre – jo længere tid, jo bedre smag
    6. Tilsæt fisk og lad det simre i yderligere cirka 10 minutter

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne fantastiske side: http://hjertero-silje.blogspot.no/2011/06/oppskrift-kyllingsuppe.html. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter – god fornøjelse!

  • Muffins med pære

    Muffins med pære

    Hvem siger, at muffins kun skal være bagt på sukker og smør? Det er i hvert tilfælde ikke det, som denne opskrift foreslår. Her er nemlig opskriften på muffins med den dejlige og let tilgængelige frugt, pæren. Den søde pæresmag gør sig ualmindeligt godt i disse udsøgte muffins, og opskriften her kan helt klart anbefales. Følges opskriften, får man 18 muffins.

    Ingredienser

    • 300g mel
    • 2 tsk. bagepulver
    • 1/2 tsk. bagepulver
    • 150g sukker
    • 1/2 tsk. kanel
    • 1/2 tsk. ingefær
    • 100g margarine
    • 1 dl. kvark
    • 3/4 dl. mælk
    • 2 æg
    • 2 pærer

    Fremgangsmåde

    1. Forvarm ovnen til 200 grader
    2. Bland alle de tørre ingredienser i en skål
    3. Bland smeltet margarine, kvark, mælk og æg
    4. Skræl pærerne og skær dem i tern
    5. Tilføj pærerne til den våde blanding
    6. Tilsæt den våde blanding til den tørre
    7. Fyld muffinformene 3/4 op
    8. Bages ved 200 grader midt i ovnen i cirka 20 minutter
  • Muffins uden æg

    Muffins uden æg

    Der er ikke noget værre, end når man har glemt én sølle ingrediens og derfor er forhindret i at bage, stege, koge eller bare tilberede sin mad. Tilsvarende slemt er det, når man mangler æg og derfor ikke kan blande en lækker dej og bage et par super lækre muffins, når den lille sult rammer. Men tag det helt roligt, der er råd at hente, for her finder du en opskrift på muffins uden æg – den mest drilske og hyppigst manglende af alle ingredienser. Opskriften er på 36 muffins.

    Ingredienser

    • 10 dl. mel
    • 6 dl. sukker
    • 5 tsk. bagepulver
    • 3 tsk. vaniljesukker
    • 4.5 dl. mælk
    • 300g smeltet smør

    Fremgangsmåde

    1. Bland alle tørre ingredienser i en skål
    2. Bland mælk og muligvis aroma – hvis man ønsker muffins med smag
    3. Tilføj det afkølede, smeltede smør
    4. Fyld muffinformene – 2/3
    5. Bages i forvarmet ovn ved 200 grader i cirka 15 minutter
    6. Lad de dejlige muffins køle af
  • Tiramisu muffins

    Tiramisu muffins

    Den helt klassiske dessert Tiramusi findes nu også som muffins. Der er ingen tvivl om, at lige netop denne dessert holder på en vis originalitet, og det er faktisk lykkedes at bevare Tiramisuens velkendte velsmag i disse muffins, hvilket gør denne opskrift særdeles bemærkelsesværdig. Er man glad for Tiramisu – og det er man højst sandsynligt – bliver man ikke skuffet!

    Ingredienser

    • 80g smør (usaltet)
    • 280g brun farin
    • 240g mel
    • 1/4 tsk. salt
    • 1 spsk. bagepulver
    • 2 æg (stort)
    • 2,4 dl. mælk
    • 1/2 tsk. vaniljesukker

    Fremgangsmåde

    1. Forvarm ovnen til 190 grader
    2. Bland smør, sukker, mel, salt, vaniljesukker og bagepulver ved lav hastighed, indtil dejen bliver “grynet”
    3. Bland de våde ingredienser for sig (æg, mælk)
    4. Tilføj 3/4 af de både ingredienser til melblandingen
    5. Tilsæt derefter resten af mælkeblandingen, så dejen bliver glat og jævn
    6. Fordel i 12 forme
    7. Bages ved 190 grader i 18-20 minutter
  • Citronmuffins

    Citronmuffins

    En muffin kan være tilbøjelig til at blive en anelse drøj, og derfor har mange forsøgt sig med opskrifter på muffins, der er lidt friskere. Denne opskrift er resultatet af et meget vellykket forsøg på lige netop dette. Følger du opskriften, 12-16 store og meget velsmagende muffins, hvis lethed gør dem sommerligt udsøgte. Disse muffins kan helt klart anbefales.

    Ingredienser

    • 240g mel
    • 300g sukker
    • 3 tsk. bagepulver
    • 4 spsk. citronskal
    • 80g usaltet smør (stuetemperatur)
    • 2,5 dl. mælk
    • 2 æg

    Fremgangsmåde

    1. Forvarm ovnen til 170 grader
    2. Hæld mel, sukker, bagepulver, citronskal og smør i en foodprocessor eller el-mixer, og bland det hele på lav hastighed, indtil dejen får en sandet konsistens
    3. Tilsæt mælken gradvist og blend
    4. Tilsæt æg og pisk forsigtigt, indtil dejen er glat
    5. Fyld muffinformene – 2/3
    6. Bages i ovnen i 20-25 minutter
  • Bananmuffins med cornflakes

    Bananmuffins med cornflakes

    En muffin er en helt klassisk kage – også kendt under navnet cupcake – og den har eksisteret i en længere årrække. Mange har forsøgt at forbedre den populære kage, og det er da lykkedes at optimere konceptet, hvad angår mangfoldighed. Der findes millioner, hvis ikke milliarder, forskellige udgaver, og her er en af dem. En lækker bananmuffins med cornflakes. Opskriften er til 6-7 store eller 15 små muffins.

    Ingredienser

    • 5 dl. cornflakes
    • 3/4 dl. mælk
    • 0,5 ml. madolie
    • 1 æg
    • 2 store bananer
    • 100g brun sukker
    • 1 spsk. bagepulver
    • 0,5 tsk. kanel
    • 0,5 tsk. muskatnød
    • 3 dl. mel

    Fremgangsmåde

    1. Put cornflakes i en skål og hæld mælk og olie over
    2. Lad det stå i 5 minutter
    3. Tilføj de let æg og moste bananer (brug stavblender)
    4. Tilsæt farin, bagepulver, krydderier og til sidst melet
    5. Fyld formere – 3/4
    6. Bages på en rist midt i ovnen ved 200 grader i 20 minutter