Kategori: Pandekage opskrifter

Pandekager

”Pandekager” – ikke just noget der lyder særlig glamourøst, eller for den sags skyld er glamourøst, men den flade kage er dog alligevel en af danskernes foretrukne spise, men hvorfor?

Pandekagen er en flad kage, der som det ligger op af navnet, tilberedes i en pande, og hovedsageligt består af mel, æg og sukker.
Danskerne spiser pandekager til alle lejligheder, og de gør det året rundt. Hvorfor er danskerne så vilde med pandekager? Er det den nemme tilberedning? De utallige måder den kan indtages på? Eller har det måske noget med tradition at gøre?

I Danmark fejrer mange mennesker ”pandekagedagen”, også kaldet hvide tirsdag. Pandekagedagen er hyggens ukronede mester, og det markeres traditionen tro på en helt speciel dag, som altid falder på tirsdagen efter fastelavnssøndag. Pandekagedagen er en gammel kristen tradition, og er importeret fra de engelsketalende lande, hvor den er mindst ligeså populær som herhjemme.

Pandekagedagen fejres næste gang d. 17 februar 2015. Dagen lang vil børn og voksne bage varme sprøde pandekager, små forfatterspirer kan deltage i en populær konkurrence kaldet ”Årets Pandekagehistorie”, og der vil være utallige hyggelige arrangementer på skoler og biblioteker i hele landet. . Desuden vil en pandekage blive bragt fra Skagen til København i et løb.

Pandekager i hele verden

Den flade kage er ikke kun populær i Danmark. Pandekager bliver spist over hele verden, og på mange forskellige måder. I Danmark forbindes ordet pandekager hovedsageligt med den type pandekager, som spises til dessert med noget sødt, f.eks. sukker, is, sirup, honning eller chokoladesovs. Sirup benyttes dog ikke kun på de danske dessertpandekager. Sirup benyttes også på de såkaldte amerikanske pandekager, som er mindre og tykkere end dem, vi normalt kender i Danmark. Amerikanske pandekager spises typisk til morgenmad og brunch.

Pandekager kan også spises uden sødt tilbehør, eller uden at være en snack eller dessert. De kan også spises som aftensmad, i form af madpandekager. F.eks. de mexikanske pandekager, der kan spises med kødfyld, majs, ærter, salsa og andre grønsager og sundt tilbehør. Også madpandekager som en lille og let forret med lidt lækkert og simplet tilbehør, er også meget populære. Pandekager spises flittigt over hele verden, og det er de blevet gjort igennem rigtig mange år, men hvad er pandekagens historie egentlig?

Pandekagens historie

Det er uvist, hvem der opfandt pandekagen, og hvor den blev opfundet. Der findes flere forskellige historier om pandekagens opstanden, men den populære og mest brugte forklaring lyder således; Pandekager har stået på middagsbordene i flere end 500 år, og daterer sig til 1490, hvor hertugdatteren Anne af Bretagne måtte søge tilflugt hos en fattig brændehugger under et stormvejr. Brændehuggerens datter bagte ofte fladbrød af hvedemel, men ville ikke servere den slags fattigmands-føde for de fine gæster, og fandt i stedet på at bage brødene helt tynde og så folde dem omkring forskellige ingredienser.

På trods af at verdensbefolkningen ikke ved, hvordan pandekagen opstod, så ved de, at de er glade for at den gjorde.

  • Amerikanske pandekager

    Amerikanske pandekager

    Til enhver brunch hører sig små pandekager også kaldet “amerikanske pandekager” – her er en lækker opskrift.

    [widgets_on_pages id=square]

    Ingredienser

    • 2 dl. mælk
    • 30 ml. eddike
    • 125 g. hvedemel
    • 25 g. sukker
    • 5 g. bagepulver
    • 1 tesk. salt
    • 1 æg
    • 30 g. smeltet smør

    Fremgangsmåde

    1. Bland mælk med eddike i en mellemstor skål og sæt til side i 5 minutter for at “syrne”.
    2. Bland mel, sukker, bagepulver og salt i en stor skål.
    3. Pisk æg og smør i ”syrnede” mælk.
    4. Hæld mel blandingen i de sammen med mælkeblandingen og pisk indtil klumperne er væk.
    5. Varm en mindre stegepande op og smør den
    6. Hæld 1/4 af dejen på panden.
    7. Flip med en spatel,og steg indtil brunet på den anden side.
  • Fuldkorns amerikanske pandekager

    Fuldkorns amerikanske pandekager

    De højtelskede og meget populære amerikanske pandekager kan være noget syndige. Det ændrer dog ikke på, at de er utroligt lækre og altid passende, hvis man står for en god brunch eller bare har lyst til at forkæle sig selv eller sin familie med et lækkert mellemmåltid. Det her til gengæld er opskriften på grove, amerikanske pandekager, der formår at kombinere det attråværdige: sundhed og overdrevet velsmag. Opskriften er til 4 personer – 10 pandekager.

    [widgets_on_pages id=square]

    Ingredienser

    • 120g fuldkornsmel
    • 1 1/2 tsk. bagepulver
    • 1 æg
    • 2 dl. mælk
    • 1/2 tsk. salt
    • 10g sukker
    • 50g blåbær

    Fremgangsmåde

    1. Bland mel og bagepulver i en skål for sig
    2. Derefter blandes æg, mælk, salt og sukker i en anden skål
    3. Tilsæt herefter melblandingen og rør, indtil dejen er uden klumper
    4. Lad dejen hvile i 5 minutter, før du steger pandekager
    5. Placer blåbær på toppen og lad pandekagerne stege på lav varme
    6. Serveres med syltetøj, kanel, honning, sirup eller lignende

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://anjasmat.matprat.no/2011/10/27/grove-amerikanske-pannekaker. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.

  • Pandekager med bananfyld

    Pandekager med bananfyld

    Hvis der er to ting, der går godt i spænd, så er det bananer og pandekager. Fyldes en pandekage med banan, har man sig en forholdsvis sund og meget lækker dessert eller et mellemmåltid til den søde tand. Dette er opskriften på 6 meget lækre pandekager, der kan fyldes med tilberedt banan. Helt klart anbefalelsesværdig.

    Ingredienser

    Pandekager:

    • 2 æg
    • 4 dl. mælk
    • 1/2 tsk. salt
    • 175 ml. mel

    Fyld:

    • 1-2 bananer i skiver
    • Kanel
    • Sukker
    • Sirup
    • Sesamfrø

    Fremgangsmåde

    1. Pisk æggene i en skål og fortynd dejen med mælk
    2. Tilsæt de andre ingredienser og pisk grundigt, indtil dejen er glat
    3. Lad pandekagedejen hæve i et par minutter, før du steger gyldne pandekager i smør
    4. Server pandekagerne med banan med masser af lækkert fyld

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://kristinsmiddagstips.blogspot.no/2011/01/bananfylte-pannekaker.html. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.

  • Mexicanske pandekager

    Mexicanske pandekager

    Pandekager behøver ikke nødvendigvis at blive fyldt med is, sukker eller syltetøj. Tværtimod. Fyldes et par veltillavede og velsmagende pandekager med kød og salat, har man sig en wrap, der, hvis den er lavet rigtigt, kan være umanerligt lækker og absolut appetitlig. Desuden er sådan en madpandekage også nem at lave, så det er bare med at komme i gang.

    Ingredienser

    Pandekager:

    • 3 æg
    • 5-6 dl. mælk
    • ½ dl. sigtet hvedemel
    • 1 dl. fuldkornsmel, fint
    • ½ dl. let kogte havregryn
    • ½ tsk. salt
    • 1 tsk. sukker
    • 1 spsk. smeltet smør eller olie

    Kødfyld:

    • 400g hakket svinekød
    • 1 dåse bønner (røde, hvide eller brune)
    • 1 dåse hakkede tomater
    • 1 tsk. sukker
    • 1 peberfrugt
    • 1 løg
    • 2 fed hvidløg
    • Frisk chilipeber
    • Mexicanske krydderier

    Majsstuvning:

    • 2 kogte majs på kolber eller dåse majs
    • 1-1 1/2 dl. fløde
    • ½ spsk. smør
    • Salt og peber

    Fremgangsmåde

    1. Pisk æg med sukker og salt
    2. Tilsæt smør eller olie
    3. Hæld skiftevis mælk og mel i blandingen og rør, indtil alt melet er opløst
    4. Dejen skal hvile i 30 minutter, og kan ofte stå i køleskab natten over
    5. Steg kødet ved høj varme
    6. Hak løg og knus hvidløg og steg i neutral olie for sig
    7. Skær peberfrugter i passende stykker og hak chilien og bland det med løg og hvidløg
    8. Tilsæt efter få minutter de hakkede tomater og sukkeret
    9. Bring i kog
    10. Tilsæt til sidst kødet og steg lad det koge i 10 minutter
    11. Krydr med mexicanske krydderier
    12. Smag også til med salt og tilføj evt. bouillonterning
    13. Skær majsene af kolben og bring i kog med fløden
    14. Mos med en stavblender og juster med mere creme, hvis det bliver nødvendigt
    15. Tilsæt smør og krydr med salt og peber

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://frasjeltilmage.blogspot.no/2012/04/meksikanske-pannekaker.html. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.

  • Ungarske pandekager

    Ungarske pandekager

    Nogle gange trænger man til at fortabe sig i nostalgien. Her har du muligheden for at tilberede og spise pandekager som mormor laver dem. Den lækre blanding af chokoladesovs og valnøddefyld i en veltillavet ungarsk pandekage er en sikker vinder, og serverer du denne for dine børn eller børnebørn, vil de med sikkerhed længere ude i fremtiden tænke tilbage på lige netop disse pandekager med både vemod og nostalgisk eufori.

    Ingredienser

    Pandekager:

    • 3 æg
    • 200g mel
    • 250 ml. mælk
    • 100 ml. sodavand eller mousserende vand med smag
    • 1 lille knivspids salt

    Nøddefyld:

    • Valnødder
    • Melis
    • Lidt frisk citron
    • Fløde eller mælk

    Chokoladesovs:

    • 1 plade chokolade
    • Fløde

    Fremgangsmåde

    1. Bland æg, mel og mælk, indtil dejen er glat
    2. Slutteligt tilføj sodavand og sæt dejen til side omkring 30 minutter
    3. I mellemtiden blendes en god håndfuld valnødder og flormelis
    4. Hæld det i en gryde med sødmælk eller mælk, hvis du ikke har fløde, og lidt citron Kog ved svag varme, indtil det tykner
    5. Smelt så chokoladen over lav varme og hæld det i cremen, indtil chokoladesovsen er tyk
    6. Steg pandekagerne.
    7. Læg en skefuld nøddefyld på hver
    8. Fold pandekage to gange
    9. Hæld herefter chokoladesovsen over og drys med

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://csangolicious.com/2012/04/29/mormor-josefines-vidunderlige-ungarske-pannekaker-med-sjokolade-og-valnottfyll/. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.

  • Pandekager med bacon

    Pandekager med bacon

    Herhjemme i Skandinavien er det ikke så udbredt at krydre sine pandekager med, hvad der eftersigende skulle være verdens bedste krydderi: bacon. Alligevel er fænomenet udbredt længere vestpå, i Amerika, hvor det er helt normalt at servere pandekager med tilhørende bacon. Har man først smagt denne kombination, virker det også meget forståeligt. Det her er opskriften på pandekager med bacon, og den er helt klart anbefalelsesværdig.

    Ingredienser

    • 250g mel
    • 4 spsk. gyldent rørsukker
    • 2 æg
    • 4,5 dl. mælk
    • 50g smeltet smør

    Fremgangsmåde

    1. Bland først sukker og mel
    2. Pisk æg og halvdelen af mælken.
    3. Tilsæt det smeltede smør og den resterende mælk
    4. Pisk, indtil dejen er tynd og ingen klumper har
    5. Tilberedes på lav varme med lidt smør
    6. Server med stegt bacon

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://passion4vintage.com/2012/07/oppskrift-pannekaker-m-bacon/. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.

  • Pandekager med marmelade og is

    Pandekager med marmelade og is

    Pandekagen er en helt traditionel ret, ofte brugt som dessert. Dens originalitet har foranlediget en masse eksperimenter, der har optimeret omstændigheder, under hvilke den tilberedes, og det har medført, at der i dag findes uanede mængder af forskelligartede opskrifter, der alle har det samme udgangspunkt. Her er en opskrift, som indbefatter marmelade (fx jordbær) og is.

    Ingredienser

    • 250g mel
    • 30g sukker
    • 1 knivspids salt
    • 4 æg
    • 6,5 dl. mælk
    • 2 dl. fløde
    • 30g smør
    • Marmelade
    • Vaniljeis

    Fremgangsmåde

    1. Rør mel, sukker og salt sammen i en skål
    2. Tilsæt æg, to ad gangen, og pisk med piskeris
    3. Tilsæt 2 mælk og fløde
    4. Lad blandingen hvile minimum 1 time
    5. Steg pandekagerne, til de er gyldenbrune med smør – cirka 1 minut på hver side

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://annicaommat.wordpress.com/2012/10/05/multer-pannekake-og-iskrem/. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.

  • Franske pandekager

    Franske pandekager

    Det er de færreste, der ikke kan lide en veltilberedt pandekage med velovervejet og velsmagende fyld; og dem, der ikke kan, har aldrig smagt disse lækre franske crêpes. Her får du opskriften på en pandekagedej, der kan få selv den slemmeste skeptiker til at give efter og nyde smagen af en god pandekage. Garanti for en herlig smagsoplevelse.

    Ingredienser

    • 3,5 dl. mælk
    • 135g mel
    • 30g pulveriseret sukker
    • 1/2 tsk. salt
    • 30g smeltet smør
    • 1 æg

    Fremgangsmåde

    1. Pisk æg og sukker og tilsæt de øvrige ingredienser
    2. Steg pandekagerne på en pande ved medium varme
    3. Serveres med chokolade, marmelade eller is afhængigt af dine præferencer

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://cookingloves.blogspot.no/2013/02/franske-crepes.html. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.

  • Pandekager med ricotta

    Pandekager med ricotta

    Disse ricottapandekager fungerer som en dejlig afveksling til de lettere ordinære måltider, som mange tyer til i en stresset hverdag. Opskriften er let at gå til, og så er resultatet meget velsmagende. Perfekt på en sommerdag, eller en hvilken som helst anden dag i løbet af året. Denne opskrift er til 10-12 små pandekager, der bliver et sikkert hit, ligegyldigt hvor og hvornår de serveres.

    Ingredienser

    • 1 1/4 dl mælk
    • 2 æg
    • 250g ricotta
    • 100g mel
    • 1 tsk. bagepulver
    • 1 knivspids salt
    • Olie til stegning

    Fremgangsmåde

    1. Begynd med at dele æggene i ægge-blommer og hvider
    2. Hæld æggeblommer, ricotta og mælk i en skål
    3. Pisk godt og tilføj mel, bagepulver og salt
    4. I en anden skål piskes æggehviderne stive
    5. Vend æggehviderne i resten af dejen forsigtigt
    6. Varm olien i en pande og tilsæt en spiseskefuld dej per pandekage
    7. Har man en sød tand, kan pandekagerne serveres i et lille tårn med hæld ahornsirup eller chokoladesauce. Det er dog kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan disse lækre ricottapandekager kan serveres

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://matmatogmat.blogspot.no/2011/07/ricottapannekaker.html. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.

  • Blinis med creme fraiche og lakserogn

    Blinis med creme fraiche og lakserogn

    Blinis er traditionelt en russisk ret, som man forbinder med russisk kaviar, da den lille pandekage oprindeligt blev serveret med store mængder lækker kaviar. Blinis går rigtig godt til fisk og skaldyr, og det er også derfor, at man senere hen har forsøgt sig med at udskifte den russiske kaviar med eksempelvis lakserogn. Forsøget var vellykket, og her har du opskriften på cirka 40 blinis, der skal toppes med lige netop lakserogn og creme fraiche.

    Ingredienser

    Dag 1:

    • 125g mel (evt. halvt boghvedemel)
    • 2 dl. lunken mælk
    • 1/4 pakke gær

    Dag 2:

    • 1/4 tsk. salt
    • 1 1/2 spsk. creme fraiche
    • 1 spsk. smeltet smør
    • 2 æggeblommer
    • 2 æggehvider
    • Lidt smør til stegning

    Fremgangsmåde

    Dag 1:

    1. Opløs gæren i mælken og tilsæt mel, indtil du har en glat dej
    2. Sæt i køleskabet natten over

    Dag 2:

    1. Lad dejen fra dagen før nå stuetemperatur, før du tilsætter salt, creme fraiche, smeltet smør og æggeblommer
    2. Pisk godt
    3. I en anden skål piskes æggehviderne stive og blandes derefter forsigtigt i dejen
    4. Steg blinis på medium varme
    5. En god spiseskefuld per blinis
    6. Serveres med creme fraiche, laks rogn og nogle purløg

    Foto og opskrift er med stor forsigtighed tilpasset og oversat fra denne side: http://breadandbutter-linn.blogspot.no/2011/10/blinis-med-rmme-og-lakserogn.html. Du kan på denne lækre madblog finde mange flere spændende opskrifter.