Suppe opskrifter
SUPPE har altid været en praktisk løsning på en varm ret. Man kan vælge supper, der koger sine ingredienser sammen, mens man kan foretage sig andet. Dertil kan der serveres brød og rigeligt endda, hvis suppen skal være godt mættende. Kolde supper har ligeledes en praktisk tilberedning og kan stå og vente på serveringen.
Oprindeligt kogte man brødet med eller dyppede brødet i suppen og brugte det til at skrabe det sidste af suppen op fra tallerkenen. Dertil behøvede man ingen ske. Praktisk har det også haft en betydning, at suppe kan transporteres. Suppe er blevet bragt ud til arbejdende eller har haft rollen som visitgave. Fx tidligere i forbindelse med barselstuer. Suppe har været medbragt til syge, medbragt til fattige. Udover at udvise gavmild medmenneskelighed har suppe også haft en rituel og religiøs betydning. Disse forhold findes også i dag, men derudover har suppe gennemgået en forvandling via det globale køkkens opvirkninger og er blevet trendy.
En suppe kan være tyk eller tynd i konsistensen, under alle omstændigheder er den kendetegnet ved at være flydende. Ellers er det ikke en suppe. En smule af den væske, der udgår supper, vil højst sandsynligt stamme fra fyldet. Altså væske som kødet, fisken eller grønsagerne afgiver. Men langt den overvejende del af en suppe er væske som er tilført. Det kan være mælk, fløde, vin, bouillon eller vand. Hvis suppen tilberedes med kød, fisk eller grønsager i meget store mængder, er vand en glimrende basis. Sådan laves fx klassisk hønse- eller oksekødssuppe, en borsjtj eller en gullashsuppe.
Men de fleste andre supper bliver bedst, når de bliver lavet med væske som ikke ”stjæler” fra suppen, men tværtimod tilfører smag. Det gør en bouillon, hvad enten den er kogt på kød, fisk eller grønsager.
Det er ikke vanskelig selv at lave den bouillon, der skal til. Og arbejdet med at koge en rigtig stor portion, os så gemme den i mindre portioner i fryseren, kan godt betale sig. Med forskellige slags hjemmelavede bouilloner i fryseren har man altid grundlaget for en dejlig portion suppe i huset. Og man slipper for at skulle lade sig nøje med suppeterninger, ekstrakter eller pulvere, som har en mere eller mindre udtalt grim bismag af gamle løg, for meget løvstikke og tilsætningsstoffer som det tredje krydderi og diverse aromastoffer til fælles.
Løg eller porre og rødder som gulerødder, persillerod eller selleri er stort set obligatoriske i alle slags bouilloner og faktisk også i ganske mange supper. Så det er gode grønsager at have som en del af sit basislager. Stilke fra krydderurter og ender fra istandgøring af grønsager kan koges med i en bouillon.
Mange varme supper kan i virkelighed afkøles og serveres kolde. Man skal blot holde sig for øje, at det som regel er de blendede/purerede og lidt tykke supper, der gør sig bedst kolde. Tyndflydende og klare supper kan virksom som noget koldt pjask.
For mange er det vigtigst, om suppe nu også er mættende? For suppe-elskere hvordan den smager og for andre igen æstetisk, at en klar suppe skal være klar og ikke grumset. En jævnet suppe skal være blød og cremet, en bisque bør fremhæve suppens hovedingrediens smag. Dertil bør en suppe konsistens ikke være så tyk, at suppen klistrer til skeen. Hver sin suppe lyst.
I suppens historie har gadebilledet haft en stor betydning. Både tidligere og nu. Gadekøkkenets suppe er i dag et trendy look. Der er cafeernes supper, restauranternes og suppebutikkernes udbud.
Suppe er blevet noget andet og mere end begrebet ”suppe, steg og is”. Suppe kan være med salsa, suppe kan være med bruschetta og varieres med tilbehør.
Vi har det hovedformål, at bringe og formidle så mange forskellige opskrifter på suppe som muligt. Vi har gennemgået vores mødres og bedstemødres opskriftsbøger og har fundet frem til de bedste suppeopskrifter.
Samtidig opfordrer vi dig, som besøgende om, at dele deres dine opskrifter med os, så vi alle kan få glæde af de værdier, der ligger gemt i gamle opskriftsbøger.
Så derfor – leder du efter en lækker suppeopskrift? Så er du kommet det rigtige sted hen. Velkommen!